Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
September 2007
337 spørgsmål til ministeren
Folketingsmedlemmerne har haft usædvanligt travlt med at stille spørgsmål til kulturministeren. Især Danmarks Radio har været i fokus.
Folketingsåret 2006/2007 er ikke helt slut endnu. Men man kan roligt konstatere, at dette folketingsår slog alle rekorder for spørgsmål til kulturministeren. Indtil 29. august var der stillet i alt 337 spørgsmål til ministeren, hvoraf 9 endnu står ubesvarede. I alt 35 folketingsmedlemmer har stillet spørgsmål til ministeren, naturligvis flest fra oppositionen. Enhedslistens Per Clausen er absolut den flittigste spørger med hele 150 spørgsmål (46% af samtlige).
De mest spørgende er:
Per Clausen (Enh) 153
Louise Frevert (DF/løsgænger) 32
Mogens Jensen (S) 18
Bente Dahl (Rad) 16
Holger K. Nielsen (SF) 15
Troels Ravn (S) 12
Arne Toft (S) 11
Vibeke Grave (S) 10
Elisabeth Gerner Nielsen (Rad) 8
Mogens Heunicke (S) 5
Spørgsmålene som helhed giver et godt indtryk af folketingsårets mest medieomtalte sager på kulturområdet. Det er helt typisk, at mediestorme afføder ministerspørgsmål fra alle ender og kanter af folketingssalen.
Kulturpolitik året rundt
Ud fra folketingsmedlemmernes spørgsmål kan folketingsåret 2006-2007 genskrives således:
DR-Byen (oktober)
Betty Nansen Teatret (oktober)
Københavns Teater (november)
Gladsaxe Teater (november)
Egnsteatre (november)
"Den hemmelige krig" (december)
DR (januar-februar)
Handel med kunstgenstande (marts)
Kulturministerens mail til DR (marts)
DR's besparelser (april-maj)
Danmarks Radio fylder rigtigt meget blandt de mange spørgsmål. Over en tredjedel
af samtlige spørgsmål relaterer sig til DR/TV2/medielicens
og andre dele af det elektroniske mediefelt. I den forbindelse
er det påfaldende, at ministeren i høj grad henviser svarene
til DR's selvstændighed og bestyrelsens ansvarlighed. Der
er - så at sige - ikke så meget at komme efter - når de formelle
konstruktioner omkring DR er som Folketinget har fastsat dem.
Blandt andre emner som har optaget folketingsmedlemmerne,
men uden samme mediebevågenhed, har været biblioteksbudgetter,
OL til Danmark, musikskoler, lokalradiostøtte, bevaringsværdige
træskibe og meget andet.
Detaljer, tak!
En del spørgsmål kræver en vis teknisk indsigt, som eksempelvis når Enhedslistens Per Clausen spørger:
Hvilke initiativer har den danske regering taget forud for Kommissionens beslutning om at godkende DVB-H som standard for mobil-tv i EU for at påvirke Kommissionens beslutning?
Svaret er for langt til dette sted, ministeren nøjes dog med at referere og henholde sig til et svar fra IT- og Telestyrelsen.
Ofte kritiseres ministeren for at være for detaljeorienteret. Man oppositionen (Per Clausen) kan også kræve en ganske detaljeret viden fra ministeren:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor DR's beredskab svigtede ved en katastrofealarm i Holbæk den 12. juli 2007, og hvad DR har foretaget sig for at forhindre, at noget tilsvarende ikke vil gentage sig?
Og mere fra samme spørger:
Vil ministeren redegøre for DR’s samlede udgifter i forbindelse med det såkaldte Aftenshow på Rådhuspladsen og for, hvor længe DR har bundet sig til en lejekontrakt her?
Vil ministeren oplyse, hvor længe lejemålet af DR's særlige »vejrbåd« løber?
Vil ministeren oplyse, hvor store udgifter DR har i forbindelse med den særlige »vejrbåd« og hvor store de samlede udgifter er for DR's vejrudsendelser?
Ministeren sendte alle disse spørgsmål videre til DR, som svarede, at man ikke ville svare på spørgsmålet ud fra "hensynet til DR's redaktionelle frihed og kildebeskyttelsen, dels hensynet til DR's muligheder for at agere på konkurrencemæssigt lige vilkår med kommercielle radio- og tv-stationer og -producenter".
Lousie Frevert ville gerne vide:
Kan ministeren som opfølgning på svar på spørgsmål 3223 give spørgeren en garanti for, at der er piloteret så effektivt, at der ikke på noget tidspunkt i fremtiden vil forekomme en grundvandssænkning i segment 2 i DR Byen?
For udenforstående forekommer det nok vanskeligt at forestille sig en ministeriel
garanti for et sådant anliggende. Hvilket han også afviser
at give.
Socialdemokraternes Kirsten Brosbøll spørger:
"Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at det centrale kulturbærende og debatskabende organ på Samsø, Samsø Posten, også efter omlægningen af portostøtten den 1. januar 2007 kan fortsætte med at udkomme i samme omfang og med samme frekvens som hidtil?"
I svaret henviser ministeren blot til et "uafhængigt fordelingsudvalg, hvis konkrete beslutninger, jeg ikke har indflydelse på".
Frit tøjvalg?
"Mener ministeren, at det er foreneligt med public-service kriterierne, når Danmarks Radio på sin hjemmeside (http://www.dr.dk/DR2/Ramadan/20060913215412.htm) advokerer for muslimske skikke, som videnskabeligt betragtet er sundhedsskadelige?"
Til dette spørgsmål fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt henviser ministeren igen til DR's selvstændighed.
Louise Frevert har også et godt øje til de religiøse skikke og særheder.
Først forsøger hun at fange ministeren i Folketingets spørgetime:
Jeg går ud fra, at ministeren har bemærket, at der i dag i BT er omtale af en dansk popgruppe, en rockgruppe, kan man sige, som har nægtet at optræde i et tv-program i Danmarks Radio med en norsk sangerinde, fordi hun havde bare skuldre. Det er sådan essensen i det, og jeg relaterer det ligesom lidt til - eller refererer til - hvad ministeren sagde før om åbenhed og integration.
I al respekt for ministerens udtalelser bliver jeg nok nødt til at spørge ind til, om ministeren eksempelvis i ligestillingens hellige navn og i betragtning af det, som vi har kæmpet for i mange år her i Danmark, demokratiske spilleregler osv., mener, at det kan have sin rigtighed, at man går på kompromis med de spilleregler, vi har i det almindelige danske samfund, og ikke efterlever dem i Danmarks Radios regi og eksempelvis lader en rockgruppe bestemme, hvad andre personer skal have på af påklædning i et tv-program. Mener ministeren ikke, at det er ret utilstedeligt, at man som optrædende i en public service-kanal begynder at blande sig i, hvad andre personer skal optræde i?
Kulturministeren må skuffe spørgeren:
Jeg kender ikke sagen. Jeg har ikke læst nogen aviser i dag, så jeg kan ikke udtale mig om den sag om den popgruppe. Men sådan som det bliver præsenteret, lyder det da underligt, men jeg vil godt vende tilbage med et skriftligt svar på det. Jeg har overhovedet ikke læst om sagen og kender den ikke.
Louise Frevert replicerer:
Det beklager jeg, for jeg havde ellers, synes jeg, en række rigtig gode spørgsmål til ministeren.
Jeg kan jo så løfte sløret lidt for, hvad spørgsmålene vil gå på, og efterfølgende stille dem skriftligt til ministeren. Jeg vil eksempelvis spørge, om ministeren ikke også mener, at det måske ville være på sin plads at diskutere de her ting i forbindelse med den public service-kontrakt, som skal udarbejdes her meget snart; om ministeren ikke vil love, at vi bl.a. kommer til at diskutere, hvor vigtigt det er, at man har sin frihed til at kunne optræde i den påklædning, man vil, i Danmarks Radios regi, og at de ikke i Danmarks Radios regi har ret til at bestemme, hvad folk skal have på.
Denne dialog følger Louise Frevert op med bl.a. dette spørgsmål:
"Mener ministeren, at det er passende, at popgruppen Outlandish, hvis to muslimske medlemmer har deltaget i en islamisk kongres, hvor det blev slået fast, at ”jøder og homoseksuelle” skal slås ihjel, stadig kan fremhæves som eksempler på god integration, og agter ministeren i afkræftende fald at tage initiativer til at få dette problem belyst i en kulturpolitisk sammenhæng."
Ministerens svar lyder således:
Det er min vurdering, at det ville stride mod almindelige principper for ytringsfrihed og potentielt også armslængdehåndtering, hvis jeg som kulturminister tog stilling til navngivne danske kunstneres deltagelse i kongresser, og hvilke konsekvenser en sådan deltagelse evt. kunne tænkes at have.
Jeg agter derfor ikke at tage nogen initiativer i denne sammenhæng.
Ministeren er galant nok til at undlade at henvise til det spørgsmål - med modsat fortegn - der blev stillet af Louise Frevert i folketingsåret 2005/2006, hvor hun beklagede sig stærkt over en muslimsk studieværts påklædning.
